Optimer dit forbrug af filtervæv
Accustrip’s båndfilter koncept er udviklet med henblik på at give dig besparelser på forbruget af filtervæv, og samtidig give dig en optimal filtrering.
Den specielle konstruktion gør det muligt at udnytte hele filterdugen, idet indløbscyklonen fordeler væsken jævnt over hele filteret.

Når ”filterkagen” bliver for stor, registrerer ACCUFIL at filteret er ved at blokke op og begynder automatisk at trække et rent stykke filtervæv frem. Drivmotoren fungerer uafhængigt af størrelsen og typen af den filtervæv der benyttes og trækker kun tilstrækkelig filtervæv frem, til at filtreringsprocessen kan fortsætte. En teknik der er lig med omkostningsbesparelser.

Partikler, der stadigvæk er penge værd
ACCUFIL seriens intelligente konstruktion dræner væsken ud af partiklerne, før de filtrerede partikler skrabes af filtervæven og opsamles i en beholder.
De filtrerede partikler kan omdannes til briketter, som kan genanvendes eller sælges til genbrug.
- En miljøvenlig løsning, som er mange penge værd.

De mange optioner, sikrer dig den optimale løsning
ACCUFIL Bånd filtre kan leveres i en in-line version for installation i en eksisterende proces, eller som en stand-alone unit der inkluderer en buffertank og plads til returpumper.
Stand-alone versionen leveres med eget styresystem, der ligeledes indbefatter styring af retur pumpe i eksternt udstyr.

Funktion:
Båndfiltrene bygger på princippet om mekanisk filtrering, hvor en væskesøjle frembringer det nødvendige tryk for filtreringen. De er kompakte og er som standard udført i rustfrit stål.

Båndfiltrene, som nemt indbygges i eksisterende maskiner og anlæg, er konstrueret til kontinuerlig drift i årevis og effektivt at fjerne uønskede partikler mange forskellige steder i industrien. Båndfiltrenes kapacitet afhænger blandt andet af væskens viskocitet, ønsket filtreringsgrad og partikelindhold.

Fra indløbet fordeles væsken ud over filterdugen. Væsken presses gennem filterdugen, hvorved partiklerne tilbageholdes. Ved stigende væskeniveau, som følge af tilsmudsningen af filterdugen, aktiveres den automatiske fremføring af ny filterdug. Ved denne fremføring trækkes filterkagen ud af væsken og får mulighed for at tørre før afskrabning til opsamlingsbeholder.

Den brugte filterdug oprulles separat for nem bortskaffelse.